Øster Løgum Kirke

ØSTER LØGUM KIRKE


Øster Løgum kirke blev bygget engang i 1100tallet i romansk stil og denne stil har kirken stort set bevaret til i dag. Den oprindelige kirke sluttede mod vest nogle meter foran orgelpulpituret. 
Koret blev afsluttet med en apsisbue i hele korets bredde med et østvendt vindue. I nordvæggen i koret ses et romanske vindue samt to viekors, som blev påmalet muren, da biskoppen fra Slesvig indviede kirken.

I tiden op til år 1500 blev kirken ombygget og udvidet til sin nuværende størrelse.
Skibet blev forlænget mod vest med 4-5 meter, og koret blev ombygget og overhvælvet i forbindelse med opsætningen af altertavlen. Der blev også opsat to "lægmandsaltertavler", d.v.s. altertavler for menigheden (altertavlen i koret var kun for præsterne). De to lægmandsaltertavler stod i hjørnerne i korvæggen. I hjørnet mod nord (hvor prædikestolen nu er) stod en altertavle for jomfru Maria, og i hjørnet mod syd (i "mandesiden") en altertavle for Sankt Nikolaj. De to tavler blev omkring år 1900 solgt til Vedsted sogn. Maria-tavlen står nu i Vedsted kirke (den er meget flot og et besøg værd). Nikolaj-tavlen kan ses på bymuseet i Flensborg.
Det vides ikke, hvornår tårnet er bygget, måske i slutningen af 1500taller eller begyndelsen af 1600tallet.

Sakristiet er også fra 1600tallet.
Altertavlen er sengotisk, fra omkring 1500 (se ovenfor). Den har ca. 60 figurer og hører til blandt landsdelens rigeste billedskærerarbejder. Det er en skabstavle, som kan åbnes og lukkes. Den nuværende "stand" er feststanden, den 3. stand. Lågerne til 2. og 1. stand er gået tabt.
Neden under altertavlen ses Jesus og de 12 apostle.
Korbuekrucifikset er sat op samtidig med altertavlen.
Korbuen er aldrig udvidet. Den står, som da håndværkerne forlod den engang i 1100-tallet. 

Døbefonten stammer fra det såkaldte "Haderslevværksted". Den er altså formet af en lokal stenmester. Kummen har rankeslyng (eller ormeslyng) i svagt relief. På foden ses livstræer og Paradisfugle.

Prædikestolen er fra 1562. Den er placeret højt, idet kirkebænkene tidligere gik helt op til korbuevæggen, så præsten "stod oven på" menigheden.  2001 blev prædikestolen restaureret og en bemaling fra 1772 blev afdækket.

Kirkeskibet er en model af en fregat. Den blev skænket af Michael Kock i 1778. Michael Kock var fra Genner og tog som ung mand ud at sejle og blev kaptajn i Holland.

De nuværende kirkebænke er fra 1856. De blev restaureret i 2001. Under orgelpulpituret er nogle bænke fra 1856 bevaret.
Udvendig ses tydeligt både på sydsiden og nordsiden den oprindelige kirkes længe (brud i granitsoklen). Ligeledes ses tydeligt indgangsdørene (mændenes i syd og kvindernes i nord) både i den oprindelige og den forlængede kirke.
I korets østmur ses buede granitkvadre. De stammer fra den oprindelige, buede korafslutning (se ovenfor).

Øster Løgum præstegård

Præstegården er en af ladets ældste præstegårde, hvor dele af bygningerne kan føres tilbage til 1500-tallet. Derfor er den også fredet. Præstegården er endvidere meget fint beskrevet i daværende sognepræst Peter Kiærs optegnelser af Øster Løgum sogn fra 1821.

 

Præstens indtægter

Når man i dag betragter Øster Løgum præstegård, hvis aktuelle udformning i store træk afspejler en ombygning, der fandt sted omkring 1810, skal man erindre sig, at fra reformationen og frem til 1920 har de sønderjyske præster hentet deres indtægter fra tre kilder. De modtog faste ydelser i form af penge og naturalier, dels fra sognets menighed og dels fra kirkeejeren. Endvidere fik de varierende gaver fra sognebørnene, som oftest i form af naturalier. Desuden var der gebyrpligt til præsten ved kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, ægteskabslysning, vielse, begravelse m.m. Udover disse indtægter havde præsten brugsret over præstegårdens jordtilliggende, skov og avlsbygninger, så han havde også indtægter fra gårdens drift ved siden af præstegerningen. Enkelte steder, som f.eks. i Øster Løgum, ejede præsten indtil 1818 dele af præstegårdens bygninger, idet kun den midterste del (8 fag) af præsteboligen tilhørte sognet. Resten, såsom lader, stalde og udvidelse af stuehuset, ejede de skiftende præster selv. Dette betød, at den nye præst på disse præstegårde skulle købe den afgående præsts del af præstegården, hvilket kunne medføre store problemer og uoverensstemmelser. Derfor var det ofte nemmere at lade embede og ejendom forblive i samme familie. Sønnen efterfulgte sin far i embedet, eller den nye præst giftede sig med den tidligere præsts enke ligesom det var tilfælde med de almindelige gårde. Nogle var mere heldige og giftede sig i stedet med datteren. Øster Løgum Præstegård var således i samme families eje fra 1608 til 1747. 

 

For at øge indtægterne påtog mange præster sig i det attende og nittende århundrede at uddanne lærere eller forberede unge mænd til artium, dvs. studentereksamen. Undervisningen fandt sted i præstegårdene, hvor der ofte, som det fremgår af pastor Peter Kiers tegning fra begyndelsen af 1800-tallet over sin præstegård i Øster Løgum, var indrettet et særligt lokale, ”auditorium”. Nabolokalet blev benævnt ”museum” og her opbevarede præsten sin raritetssamling. Men ellers rummede beboelsen forstue, storstue, lillestue, sal, folkestue, køkken, bagehus og bryggers, samt to gæsteværelser, hvoraf det største blev kaldt provsteværelset. Her overnattede provsten, biskoppen eller andre standspersoner, når disse var på visitats eller anden tjenesterejse. Udover gæsteværelserne var der ingen egentlige soveværelser. Man sov i alkover eller på bænke i de rum, der var i daglig brug. 

 

Avlsbygningerne rummede stalde, lader, loer, vognporte, tørvelade og huggehus m.m. 

 

Præstegården rummer i dag en moderne præstebolig.