Du er her: 

Børnegudstjeneste med gys og gru

Søndag d. 28. oktober kl. 10.30 i Øster Løgum Kirke

 

Halloween er festdag for spøgelser, hekse, riddere, skeletter og alverdens andre fantasifostre. Halloween er jo ikke noget nyt, der lige er kommet til Danmark – den har bare fået et nyt navn. Vi har jo fejret alle helgen herhjemme i mange hundrede år, for halloween betyder jo All – Hallows – Evening – altså alle de helliges aften, som på dansk bliver til alle helgen. 
Både til alle helgen og til halloween mindes vi de døde – omend vi gør det på to meget forskellige måder. 
Halloween er kendt for sine uhyggelige udklædninger og grinende græskarhoveder. Men vi må ikke misforstå hensigten. Det er ikke for at kalde de onde magter frem – men for at holde dem væk. Det er for at vise, at de ikke har magt over os, at vi klæder os ud som dem.  
Ved Halloween er formålet at gøre grin med døden og alle onde magter, så de mister deres magt. Det onde skal have det modsatte af respekt - så der festes, larmes og tændes lys, så det onde bliver bange.  

 

Minikonfirmanderne og børnekoret deltager i gudstjenesten.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.

 

Vi håber at se mange børn og voksne, og man må naturligvis gerne komme udklædt.

Del dette: